Druesorter: vinens vigtigste druer

En druesort er den type vinstok, vinen er lavet af, og den bestemmer mere af smagen end noget andet. Der findes tusindvis af druesorter til vin, men kun et par dusin står bag langt de fleste flasker i danske butikker. Kender du de vigtigste, kan du forudsige, hvordan en vin smager, før du åbner den: om den er let eller kraftig, frisk eller blød, frugtig eller stram.

Druesorterne deles i to grupper. Rødvinsdruer har mørkt skind og kaldes også blå druer. Hvidvinsdruer har grønt eller gyldent skind. Saften er i begge tilfælde næsten farveløs: rødvin får sin farve og sine tanniner fra skallerne, fordi saften gærer sammen med dem.

Rødvinsdruer: fra let og frugtig til kraftig og tanninrig

Det mest brugbare kompas til rødvin er krop og tannin. Tannin er det stof i skallerne, der giver en tør, snerpende fornemmelse i munden, som stærk sort te. Jo tykkere skal og jo varmere klima, jo mere krop og tannin får vinen typisk.

• Lette rødvinsdruer: Pinot Noir og Gamay giver lyse vine med røde bær, høj syre og lav tannin. De tåler at blive serveret let afkølede og passer til fisk, fjerkræ og svampe. Cinsault hører også til her og er druen bag meget sydfransk rosé.
• Mellemkraftige rødvinsdruer: Merlot er blød og blommeagtig, Sangiovese fra Toscana har kirsebær og markant syre, Tempranillo fra Rioja giver jordbær og tobak, og Grenache leverer moden, krydret rød frugt.
• Kraftige rødvinsdruer: Cabernet Sauvignon med solbær og fast tannin, Syrah (Shiraz) med mørke bær og sort peber, Malbec med blåbær og blød fylde og Nebbiolo fra Piemonte, der er lys i farven men har både høj syre og meget tannin. Pinotage fra Sydafrika er en krydsning af Pinot Noir og Cinsault med røg og mørk frugt.

Hvidvinsdruer: fra knivskarp syre til cremet fylde

Ved hvidvin handler forskellen mest om syre, aromaernes intensitet og om vinen har været på egefad. Tre grupper dækker de fleste hvidvinsdruer.

• Friske og stramme: Sauvignon Blanc med citrus, stikkelsbær og græs, Albariño med citrus og en saltet kant, Grüner Veltliner med grønne æbler og hvid peber og Aligoté, Bourgognes anden hvide drue. De passer som aperitif og til skaldyr og let fisk.
• Alsidige og fyldige: Chardonnay smager af grønt æble og citrus uden fad og af smør, vanilje og nødder med fad. Chenin Blanc spænder fra knastør til honningsød, og Viognier er naturligt fyldig med abrikos og blomster.
• Aromatiske: Riesling med lime, æble og en høj syre, der gør den lang holdbar, og Gewürztraminer med litchi, rose og ingefær. Muscat er den drue, der faktisk smager af frisk vindrue.

Oversigt over de vigtigste druesorter

Tabellen giver et hurtigt overblik over typiske stilarter. Klima og vinmager kan flytte en drue i begge retninger, så brug den som udgangspunkt, ikke som facitliste.

Hvorfor samme drue kan smage forskelligt

En Pinot Noir fra kølige Bourgogne smager af jordbær og skovbund med en frisk syre. Den samme drue fra et varmt område giver modne kirsebær, mere alkohol og en blødere vin. Tre ting står bag forskellen.

• Klima: Køligt klima giver højere syre, lavere alkohol og frisk frugt. Varmt klima giver mere sukker i druerne, og dermed mere alkohol, mørkere frugt og lavere syre.
• Jordbund: Kalk, skifer, granit og ler påvirker, hvor meget vand og næring vinstokken får. Kalkjorden i Chablis forbindes ofte med vinenes stramme, mineralske stil.
• Vinmageren: Ståltank bevarer frisk frugt, egefad giver vanilje og ristede noter, og malolaktisk gæring gør syren blødere og giver den smøragtige tone i mange Chardonnay-vine.

Derfor står mange europæiske vine med området på etiketten i stedet for druen. Står der Chablis, er det Chardonnay. Står der Barolo, er det Nebbiolo. Se mere i guiden til vinområder.

Sådan finder du din druesort

Den hurtigste vej til at forstå druesorter er at smage to vine side om side. Prøv en Sauvignon Blanc fra Loire ved siden af en fra New Zealand, eller en Pinot Noir fra Bourgogne ved siden af en fra et varmere område. Forskellen gør det tydeligt, hvad der kommer fra druen, og hvad der kommer fra stedet.

Kan du lide en drue, er beslægtede druer et godt næste skridt. Er Sauvignon Blanc din favorit, så prøv Albariño eller Grüner Veltliner. Kan du lide Pinot Noir, så prøv Gamay. Foretrækker du Cabernet Sauvignon, er Syrah og Malbec oplagte. Og skal vinen passe til maden, finder du konkrete forslag under vin og mad.